Skydeidræt er gavnligt for børn med ADHD
Børn og unge med ADHD får styr på sind og krop, når de går til skydning, siger klinisk børnepsykolog.
En af de store udfordringer for projektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” har været at berolige udenforstående, der er bekymret for at lære børn med ADHD at håndtere skydevåben. ”En farlig cocktail” er folks umiddelbare reaktion, men den bekymring deles ikke af børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer fra Odense Kommune.
“Det er ikke farligt, men derimod gavnligt at lære denne gruppe børn og unge præcisionsskydning.
For at lære det skal de vide, hvordan deres krop fungerer og have styr på vejrtrækning og puls,” forklarer han og tilføjer:
“Deres sind og krop skal være i fuldstændig balance, og hvis der ikke havde været skydevåben indblandet, ville vi kalde det mindfulness.”
Han understreger, at børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser næppe vil føle sig til rette i et yogalokale i stramtsiddende tøj og med lavt aktivitetsniveau. Omvendt er det i skydning, hvor der er kontant afregning, når de skyder efter en skive og straks derefter kan se, om de har ramt.
“Det siger puf, og så er der direkte feedback. Det er noget, der virker godt på den gruppe unge. Mens de er i gang med at mestre at ramme, er de også i gang med at udvikle mere ro, og kan arbejde på at gøre det til en tilbagevendende ting, som kan bruges i andre sammenhænge,” siger den kliniske børnepsykolog.
Det er her, lærere, pædagoger og forældre skal være klar til at støtte op og guide de unge.
“De kan ikke nødvendigvis selv overføre strategien. Men hvis voksne guider dem aktivt og løbende, kan de lære at bruge kontrollen over kroppen og roen fra skydningen i andre sammenhænge,” mener Christian A. Stewart-Ferrer.
Del af foreningslivet
FOKUS-projektet kan skubbe på, at unge med opmærksomhedsforstyrrelser får trænet deres sind og krop så meget, at de kan lave en automatreaktion, så de kan overføre deres færdigheder fra skydningen til andre ting.
Projektet kan også være med til at sluse de unge ind i foreningslivet, hvis de også begynder at gå til skydning på klubaftner. For mange vil det være positivt at blive en del af fællesskabet i en idrætsforening. Et sted, hvor de ikke bliver nedgjort, og hvor de optræder på lige fod med andre.
Ofte synes andre, det er svært at være sammen med unge, der har opmærksomhedsforstyrrelser. Men alle har et naturligt behov for at høre til nogen steder.
“At være en del af en forening må dog ikke være tvang, men skal være et tilbud til de unge. For mange vil det have stor betydning at skabe et tilhørsforhold til klubben og blive en del af flokken,” siger den kliniske børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
Han tilføjer, at FOKUS-projektet på denne måde netop går ind og tager et ansvar for disse børn.
“Essensen i ADHD er…. Hov, se, der er et egern!”
Børnepsykolog Christian A. Stewart-Ferrer
Under kontrollerede forhold
Også skytteforeningerne tager deres ansvar alvorligt, når de skal lære unge med ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser at skyde. En vigtig del af instruktionen handler om sikkerhed, og hvordan man omgås våben på en ansvarlig måde.
“Det er jo ikke wild west shoot-out, der praktiseres ude i skytteforeningerne. Tværtimod er det rolige omgivelser, hvor man lærer omhyggelig præcisionsskydning under kontrollerede forhold,” siger Christian A. Stewart-Ferrer.
Derfor er han heller ikke bange for, at børn og unge med ADHD lærer at bruge skydevåben i et land, der har en af verdens strengeste våbenlovgivninger. At lære præcisionsskydning og kontrol af sind og krop kan netop være med til at holde dem ude af kriminalitet.
At det ofte har været fremme i medierne, at en del fængselsfanger har ADHD, hænger ikke kun sammen med, at de har svært ved at styre deres impulser, men langt mere med, at deres personligheds udvikling er blevet afsporet.
“Det er jo ikke den medfødte ADHD, der får dem i fængsel, men derimod den manglende behandling af ADHD’en. Det medfører nemlig en manglende evne til impulskontrol, som kan bringe én i fedtefadet. Men det er allermest den efterfølgende personlighedsudvikling, der er problemet. De fleste i fængslerne har en personlighedsforstyrrelse,” siger psykologen.
Han tilføjer, at hvis mennesker konstant og markant bliver misforstået og gjort forkerte, vil de begynde at udvikle en personlighedsforstyrrelse. Børn og unge med ADHD oplever ofte at blive misforstået, og hvis de føler sig uønskede i samfundet, kan det skubbe til en uheldig udvikling, hvor de ender med at have en personlighed, der føler sig i krig med resten af verden.
Psykologen er overbevist om, at risikoen for at blive tiltrukket af bandemiljøer og kriminalitet netop vil være større, hvis de unge ikke har været med i FOKUS-projektet.
“Evnen til selvregulering og det at føle sig grundlæggende accepteret som menneske er afgørende for at få et nogenlunde harmonisk liv. Derfor er især denne form for idræt en af de sikreste veje til at undgå at komme ud på et skråplan,” siger børnepsykologen, der har forsket i skoleskyderier rundt om i verden.
Helle Veel
15. januar 2015
Projekt FOKUS er igangsat af DGI Skydning. Med i udviklingen af projektet er blandt andre ADHD-foreningen, Socialstyrelsen og Syddansk Universitet. Et mål med projektet er at etablere samarbejder mellem kommuner, skoler og skytteforeninger.
Et andet mål er at koble forskning på og undersøge betydningen af skydeidræt for børn med ADHD.
Kommuner over hele landet er i dag tilknyttet projektet.
En succes livshistorie
Artikel fra DGI:
Skydning er min livline
Eliteskytte har i 40 år brugt skydeidrætten til at klare et liv med ADHD.
Jette Faurbye Andersen har ADHD. Hendes erfaring som eliteskytte er, at skydningen kan bruges konstruktivtFoto: Jakob Grønbæk
“Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så vild med skydning, da jeg var barn. Men der var ro, og det var bare dejligt. Nu kan jeg se, at jeg hele livet har brugt skydning som livline,” fortæller den 47?årige Jette Faurbye Andersen, der har vidst det meste af livet, at hun havde ADHD, men valgte først at få diagnosen for knap to år siden.
Som Jette Faurbye Andersen siger, har hun klaret sig ganske godt uden at være stemplet. Hun har uddannet sig til lærer og taget pædagogisk diplomuddannelse i psykologi, haft spændende jobs og sat to børn i verden. Men hun har også kørt i overhalingsbanen og været så engageret, at hun fire gange er gået ned med stress.
“Hver gang jeg har været nede med stress, har jeg oplevet, at skydningen har været det, der holder mig oppe. Det er her, jeg lukker af, finder ro og finder ind i min verden. Jeg er dybt afhængig – nogle bliver kriminelle, jeg blev skytte,” lyder den humoristiske bemærkning fra eliteskytten, som i 20 år har modbevist folks fordomme om, at hun både var for gammel, havde for mange børn og lå for uroligt til at kunne gøre karriere inden for skydningen.
Jeg er kreativ og impulsiv, og så roder jeg ekstremt meget. Til gengæld er jeg så hammer engageret, at det hele snurrer, når noget har min interesse
Jette Faurbye
For et par år siden kørte hun galt og fik komplikationer og kroniske smerter, som gjorde, at hun ikke længere kunne skyde. Det fik hendes verden til at ramle og var årsagen til, at hun valgte at få en diagnose.
“Når jeg ikke kunne skyde, kunne jeg ikke få den ro, jeg behøvede. Ingen af mine handlestrategier kunne bruges, og jeg kunne hverken holde mit eget tempo eller sætte det ned,” fortæller Jette og kommer med en beskrivelse:
“Forestil dig, at du holder om et elhegn, hvor der konstant bliver skruet op for strømstyrken, uden at du er i stand til at slippe. Sådan føles det at have ADHD, forklarer Jette.
Hun tilføjer, at hun er typen, der altid har haft 25 tankerækker kørende på en gang og har sprøjtet ideer, strategier og løsningsforslag ud. Nu er hun kommet på medicin, og hun føler, der er blevet så underlig tomt og stille i hendes hoved, at det er gået ud over hendes intelligens.
Skru ned for medicin og op for træning
Jette Faurbye Andersen forsøger at begrænse medicinen ved at skrue op for træningen på skydebanen i Viborg Skytteforening. Hun er god til at beskrive, hvad træningen gør ved hende.”Jeg får ro på min krop og får trukket vejret. Når jeg skyder, kan jeg pludselig mærke gulvet, og det giver ro i hele kroppen. Jeg har jo levet et liv, hvor jeg har stået på tæer det meste af tiden, fordi jeg bare hele tiden er så klar, fortæller hun.
Eksperter har svært ved at forstå, at jeg kan være eliteskytte og have taget en uddannelse. Jeg kæmper for at komme ud af et stift system, så jeg kan få lov til at være mig selv og klare mig selv.
Jette Faurbye
Hun bruger ofte et malende billede af, hvordan det er at have ADHD. Det føles som at have en sværm af fluer om hovedet, hvor man gerne vil klaske dem alle sammen for at komme dem til livs. Skydningen har lært hende at abstrahere fra sværmen og fokusere på den ene flue, hun skal ramme – og det er den sorte plet midt i skydeskiven.
Men skydeidrætten giver hende meget mere end ro – den giver også oplevelsen af succes og af at slå til.
“Jeg kan fuldføre skydning, og det er bare en dejlig fornemmelse at føle, at man for en gangs skyld slår til. I alle andre sammenhænge bliver jeg mødt med krav hele tiden, men jeg skyder kun for min egen skyld, og det er vigtigt, understreger hun.
Ens regler for alle
I skydning spiller det sociale en rolle, men som Jette Faurbye Andersen beskriver det, er det som at være alene sammen med andre. Man behøver ikke forholde sig til en masse ting, mens man skyder, ligesom man ikke behøver forholde sig til, hvordan andre klarer sig.
“Det er et kæmpe plus, at jeg får en lige nu og her belønning, når jeg rammer plet. Jeg slipper også for at forholde mig til folks arbejdsliv og privatliv, for snakken bagefter behøver ikke handle om andet end skydning,” beretter hun og lader en bemærkning falde om, at det er ens for alle skytter, uanset om de har ADHD eller ej.
Netop det med at føle, at man ikke skiller sig ud, og at der gælder de samme regler for alle, er med til at gøre skydning til en god idræt for mennesker med særlige behov.
“Ingen ønsker at blive problematiseret og sat i bås. I skydning er der faste rammer og tydelige sikkerhedsregler, og ingenting er til diskussion. Og husk, det er ikke synd for os med ADHD. Jeg kommer ikke for at blive klappet på hovedet – jeg kommer for at skyde 10’ere. Men hjælp mig gerne med at pege på fluen, hvis jeg bliver for urolig, lyder meldingen fra en eliteskytte, der er glad for at have ADHD, selv om det giver en masse udfordringer.
Helle Veel
23. april 2014
Skolesamarbejde
I 2015 indledte Knabstrup Skytteforening, et samarbejde med Farmen Dagskole.
Farmen Dagskole er et værdifuldt tilbud til udsatte børn og unge som har brug for et specialiseret skoletilbud eller som med et konkret dagbehandlingstilbud kan forblive i eget nærmiljø.
Farmens tilbud til udsatte børn og unge er altså et økonomisk og fagligt alternativ til en døgnanbringelse.
Der undervises i små grupper og efter særligt tilrettelagte undervisningsforløb.
Der tilbydes også den særlige STU-ordning.
Farmen Dagskole og Ousbjerggaards hjemmeside
Farmens målgruppe består af elever med særlige undervisningsbehov. Farmen underviser elever som:
– har det svært ved at indgå i socialt samspil med andre børn/unge
– har fået en psykiatrisk diagnose, eks. Skizofreni, Aspergers Syndrom, ADHD/ADD, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser mv.
af andre årsager ikke kan undervises i folkeskolen.
Farmen indgår som en del af Holbæk Kommunes samlede skoletilbud.
Samarbejdet skete som et forsøg efter at der i den nye skolereform blev lagt op til, at skoler indledte et samarbejde med de lokale idrætsforeninger.
Selve konceptet med skoleskydning er ikke noget nyt koncept i DGI regi. I en række år har skoleskydning været en særskildt disciplin, med eget landsdækkende konkurrencer. Desværre henvendte DGI Skoleskydning sig kun til 5. og 6. klasserne. Farmen Dagskoles målgruppe er for de ældre skoleklasser, der ikke kan deltage i DGIs Skoleskydning.
Da det derfor var nyt – både for os og også for Farmen Dagskole, havde vi ikke på forhånd lagt en plan for forløbet, men ville prøve at se, hvor det kunne bringe os hen. Hurtigt viste det sig, at være en fremragende træning for eleverne. Vi blev derfor enige om, at eleverne fik et gratis medlemsskab af foreningen, så de udover vores skoleskydning også kunne deltage i Landsdelsmesterskaberne på lige fod med resten af Knabstrup Skytteforenigns medlemmer.
Resultatet af dette blev, at Knabstrup Skytteforening kunne stille med et komplet hold til Landsdelsmesterskaberne i Pistolskydning for børne og junior skytter. Dette hold blev efter landsdelsmesterskaberne straksudtaget til DM, hvor de kom hjem med en 4. plads. Rigtigt godt gået, af et hold af børn og unge, med særlige behov, der kun havde trænet i 6 måneder.